|
"Viva Hate"
Morrisseys første album efter The Smiths kom i marts 1988, og interessen var kolossal. Han er ikke musiker, og det store spørgsmål var, om Morrissey kunne præstere noget uden guitaristen Johnny Marr, som han skrev sange sammen med i The Smiths. Svaret var ja. "Suedehead" og "Everyday Is Like Sunday" ragede op som stærke singler, og Morrissey havde ikke mistet sin skarpe pen. To mænd deltes om at løfte den tunge arv efter Marr: Produceren Stephen Street skrev melodier til samtlige 12 sange og spillede bas og guitar, mens Vini Reilly tog sig af guitar og keyboard. Andrew Paresi var trommeslager.
"Alsatian cousin"
(Morrissey/Street). En simpel og effektiv åbning på Morrisseys solokarriere. Vini Reillys forvrængede guitar river godt i ørerne, Andrew Paresis trommer er truende torden, og vi er langt væk fra Smiths-land. Were you and he lovers/ and would you say so if you were?, lyder Morrisseys bitre og anklagende spørgsmål, så man har lyst til at gå i læ for uvejret. Titlen er hugget fra Alan Bennets skuespil "Forty Years On".
"Little Man, What Now?"
(Morrissey/Street). Så hvad gør vi nu, lille du? Tordenvejret er slut, det er eftermiddag, og Morrissey ligger i sofaen og ser et tv-show med en barnestjerne, som er blevet voksen - og glemt. "Oh, but I remembered you/ I looked up to you". Empatien virker ægte, og det er en stærk sang.
"Everyday Is Like Sunday"
(Morrissey/Street). "Trudging slowly over wet sand/ back to the bench/ where your clothes were stolen". Sådan begynder en uafrystelig klassiker og et fortjent singlehit. Morrissey går rundt i den britiske havneby, som tyskerne glemte at bombe, og hver dag er som søndag - grå, melankolsk og med tedrikning som højdepunkt. Ægte poesi tilsat dramatisk og bjergtagende lyd - selv om strygerne ikke er ægte...
"Bengali In Platforms"
(Morrissey/Street). Sangen handler om pakistanere i England og blev af nogle opfattet som fremmedfjendsk. Linien "it's hard enough when you belong here" antyder, at Bengali ikke hører til i landet, og "shelve your western plans" kan lyde som en opfordring til at holde sig væk. Teksten kan også tolkes, som om den handler om en fordom og ikke er en fordom. Og opfordringen til at droppe de vestlige planer kan tolkes sådan, at man ikke skal lave om på sin kultur. Men nøjagtig ligesom dengang TV2 sang "tilbage med dem, smid dem ud" kan teksten let misforstås. Morrissey har selv udtalt, at han er ude af stand til at være racistisk...
"Angel, Angel, Down We Go Together"
(Morrissey/Street). "and they give you nothing real for yourself in return". Smerten stikker dybt i en enkel sang, hvor seks ægte strygere leverer underliggende drama. Morrissey forsøger at tale sangens hovedperson fra at tage sit liv. "Angel, dont take your life/ some people have got no pride/ they do not understand/ the Urgency of life/ but I love you more than life".
"Late Night, Maudlin Street"
(Morrissey/Street). En sang om ulykkelig kærlighed ved første blik. "Love at first sight/ may sound trite/ but it's true, you know/ I could list the details/ of everything you ever wore/ or said, or how you stood that day". Kvinderne er kun ude efter min hjerne, påstår Morrissey, som kalder sig selv verdens grimmeste mand. Selvmedlidenheden er til at holde ud, fordi Morrissey også tilsætter lidt humor, og fordi Vini Reillys guitarspil er genialt.
"Suedehead"
(Morrissey/Street). Første Morrissey-single med Vini Reillys udmærkede forsøg på at matche Marrs genialiteter på guitaren. For Stephen Street var "Suedehead" beviset på, at der kunne komme noget godt ud af sangskrivningen med Morrissey. "Why do you come here/ when you know it makes/ things hard for me?", spørger han og bebrejder gud-ved-hvem, at vedkommende har gloet i hans dagbog. Samtidig synger han "I'm so sorry"... En uforskammet iørefaldende sang, der med en femteplads på den britiske hitliste skulle blive hans største hit i 16 år. Musikvideoen er optaget på den farm, hvor Morrisseys idol James Dean voksede op.
"Break Up The Family"
(Morrissey/Street). En enkel sang om nødvendigheden af at bryde med sin familie for at kunne stå på egne ben. "Oh, I'm so glad to grov older/ to move away from those younger years". Det lyder ikke som en mand med en lykkelig barndom og ungdom.
"The Ordinary Boys"
(Morrissey/Street). Morrissey synger om "ordinary boys, happy going nowhere" og "ordinary girls, supermarket clothes". Det er ikke let at være anderledes som barn og ung, men det er alligevel bedre end at ligne de ordinære drenge og piger. Stephen Street har udtalt, at det er ikke er en af hans favoritter.
"I Don't Mind If You Forget Me"
(Morrissey/Street).
Efter et par stille sange er "Viva Hate" igen strømførende - denne gang med Stephen Street som leadguitarist. God rytme, også i ordene, og endnu en gang er Morrissey er selvudslettende og selvpromoverende på én gang! "I never left an impression on anyone", påstår han.
"Dial-A-Cliché"
(Morrissey/Street). Til sidst ringer kirkeklokkerne. Street forsøgte at skrive en Beatles-agtig ballade, og Morrissey sang om besværet ved at anderledes i ungdomsårene, hvor hans far siger "the safe way is the only way/ there's always time to change, son!". Ikke ret mange forældre drømmer om, at deres børn skal satse på en karriere indenfor alternativ rock.
"Margaret On The Guillotine"
(Morrissey/Street). En lille hilsen til den daværende premierminister Margaret Thatcher, som var godt i gang med afmontere velfærdsstaten. Bare Morrisseys stemme, akustisk guitar og det simple, gentagne ønske "when will you die?". Simpel melodi, smuk akustisk guitar fra Vini Reilly, som siden har udtalt, at han savnede udfordringer på pladen. Det hele slutter med lyden af en guillotine i aktion.
"Bona Drag"
Opsamlingsalbum fra 1990, som helt klart er pengene værd. Kun to af de 14 sange var med på den originale udgave af "Viva Hate", og Morrissey er i fin form. Måske burde han have gemt et par sange til senere, lidt svagere musikalske stunder...
"Piccadilly Palare"
(Morrissey/Armstrong). En sang om mandlig prostitution. Suggs fra Madness er med på kor, og stilen er faktisk ikke langt fra den muntre firsergruppe.
"Interesting Drug"
(Morrissey/Street). Englen Kirsty MacColl synger kor, og basgangen er ganske enkelt genial. "There is bad some people on the rise", lyder det, med tilføjelsen "on the right", og dermed understreges det, at Morrissey ikke ønsker at leve op til pressens antydninger af, at han er placeret på den politiske højrefløj. Morrissey har i et interview erkendt, at han har prøvet Ecstacy, men sangen handler vist om stoffer som en metafor.
"November Spawned A Monster"
(Morrissey/Langer). Stor guitarlyd til en satirisk tekst om at være krøbling i det britiske samfund. Mary Margaret O'Hara synger kor til en sang, der bevæger sig på grænsen mellem komik og tragedie.
"Will Never Marry"
(Morrissey/Street). En sang om ensomhed uden Morrisseys sædvanlige afvæbnende humor.
"Such A Little Thing Makes Such A Big Difference"
(Morrissey/Street). Ikke alt, hvad Morrissey synger, er selvbiografisk, understreger han med ordene "Leave me alone, I was only singing". "Most people keep their brains between their legs", lyder satirikerens kindhest til de lyttere, der går mere op i hans seksuelle orientering end i hans musik. Fin lille popsang.
"The Last Of The Famous International Playboys"
(Morrissey/Street). Morrissey forklarede i et interview, at de berømte internationale playboys var Howard Devoto, Marc Bolan, David Bowie og ham selv... I teksten omtales gangsteren Reggie Kray, som sammen med sin tvillingbror Ronnie blev dømt for mord. Om ham har Morrissey forklaret, at han ikke kan forsvare deres gerninger, men at han er fascineret af, at pressen kan gøre forbrydere til berømtheder.
"Ouija Board, Ouija Board"
(Morrissey/Street). Er der et liv efter døden? En pusseløjerlig sang om åndernes magt. Selv om nummeret er skrevet sammen med Stephen Street, er det produceret af Clive Langer og Alan Winstanley, som Morrissey ikke tidligere havde arbejdet sammen med. Ikke nogen stor oplevelse.
"Hairdresser On Fire"
(Morrissey/Street). Efter sigende skrev Morrissey sangen i irratation over, at han ikke kunne få en hurtig tid hos sin frisør...Nogle gange er frisøren en slags healer og terapeut. Let satire, som er med på nogle udgaver af "Viva Hate".
"Everyday Is Like Sunday"
(Morrissey/Street). Klassiker fra "Viva Hate".
"He Knows I'd Love To See Him"
(Morrissey/Armstrong). Titelen fik selvfølgelig nogle til gisne om, at sangen handler om Johnny Marr. Som sædvanlig gav Morrissey intet svar. Smuk semiakustisk ballade skrevet sammen med Andy Rourke.
"Yes, I Am Blind"
(Morrissey/Rourke) Morrissey vender tilbage til vegetar-temaet fra "Meat Is Murder" - denne gang indfølende i stedet for aggressivt. "Little Lamb on a hill/ run fast as you can/ good christians want to KILL you/ and your life has not even begun!". Et af Andy Rourkes sjældne forsøg som komponist.
"Lucky Lisp"
(Morrissey/Street). En sympatisk sang om et stort talent, som tilsmiles af englene, og som er ved at få sit gennembrud. "When your name is with the best/ will my name be on the guest list?", spørger Morrissey, og det kunne godt være med adresse til Johnny Marr. Titlen er inspireret af Cliff Richards tresserhit "Lucky Lips".
""Suedehead"
(Morrissey/Street). Klassiker fra "Viva Hate"
"Disappointed"
(Morrissey/Street). Vidunderlig guitar fra Vini Reilly. Runder passende albummet af med at synge "goodnight and thank you". Selv tak, Steven Patrick, det er en fremragende sang.
"Kill Uncle"
Albummet fra 1991 skuffede både fans og anmeldere, og 33 minutter er ikke meget for et moderne album. Otte numre er skrevet sammen med guitaristen Mark E. Nevin, som bestemt ikke er en ueffen musiker, men knap ejer Marrs flair for melodier. De sidste to er komponeret af Clive Langer, som producerede "Kill Uncle" sammen med Alan Winstanley. Langer og Winstanley var en anerkendt producerduo for new wave-navne som Madness, Lloyd Cole & The Comotions og Elvis Costello.
"Our Frank"
(Morrissey/Nevin). Croonerpop med violinisten Nawazish Ali Khan som gæst. Tættere kommer Morrissey nok aldrig på verdensmusik... Det er en dejlig sang, uanset hvad kritikerne måtte sige.
"Asian Rut"
(Morrissey/Nevin). Morrissey jorder til dels beskyldningerne for fremmedhad. Sangen handler om engelske drenges overfald på en dreng af asiatisk herkomst: "oh english boys/ it must be wrong/ three against one?".
"Sing Your Life"
(Morrissey/Nevin). En charmerende sang om at gribe nuet og træde i karakter: "Others sang your life/ but now's your chance to shine/ and have the pleasure of saying what you mean". Keyboardspilleren Steve Heart er gæst på nummeret, hvor produceren Clive Langer sørgede for en let, tresseragtig stil.
"Mute Witness"
(Morrissey/Langer). Teksten er mere sjælden end køn og handler vist om et overfald på en døv kvinde, som bagefter forsøger at forklare sig på tegnsprog.
"King Leer"
(Morrissey/Nevin). Må være en af Morrisseys mest uinspirerede tekster - for nu at skrive det pænt... "down on one knee, could it be he's only got one knee?". Helt ærligt.
"Found Found Found"
(Morrissey/Langer). Ifølge Clive Langer blev nummeret skrevet på fem minutter. Morrissey stjal "åØåI do believe that/ The more you give your love/ And I do believe that/ The more you give your trust.../ The more you're bound to lose" fra Noel Cowards "If Love Were All". Ikke nogen specielt original sang, men den har en god energi. Kun 1.59 minutter lang.
"Driving Your Girlfriend Home"
(Morrissey/Nevin). Croonerballade med en herligt doven guitar af Mark E. Nevin. Morrissey lader en vens kæreste "skrifte", mens han kører hende hjem: "So how did I end up/ attached to this person/ when his sense of humour/ gets gradually worser?". Et af albummets højdepunkter.
"The Harsh Truth Of The Camera Eye"
(Morrissey/Nevin). En uinspireret sang - formentlig om Morrisseys irritation over pressefotografer. Steve Heart er med på keyboard og piano.
"(I'm) The End Of The Family Line"
(Morrissey/Nevin). Morrissey bliver formenlig aldrig far, men det får nu ikke familiens stamtræ til at gå ud, så helt selvbiografisk er sangen ikke.
"There's A Place In Hell For Me And My Friends"
(Morrissey/Nevin). En smuk sang i familie med Smiths' "Asleep". Akustisk begravelsesklaver spillet af Mark Nevin og en simpel konstatering af, at Morrissey og hans venner havner i helvede. Mon dog?
"Your Arsenal"
Morrissey havde samlet et hold musikere med mere kant end tidligere på "Your Arsenal" fra 1992. Denne gang er de fleste sange skrevet sammen med guitaristen Alain Whyte, der går efter kontante riffs, guitaristen Boz Boorer spiller rockabilly til daglig, og produceren Mick Ronson havde spillet glamrock og samarbejdet med David Bowie. Det satte sit præg på udtrykket, som er hårdere end tidligere. Der kompenseres for manglen på hits med masser af spillelyst, og balladen "I Know It's Gonna Happen Someday" er næsten hele pladen værd.
"You're Gonna Need Someone By Your Side"
(Morrissey/Nevin). Allerede fra første guitarlyd sætter produceren Mick Ronsons glamrockfortid sine spor. Lyden er upoleret og kunne lige så godt have været optaget live.
"Glamorous Glue"
(Morrissey/Whyte). Glamrockguitaren fortsætter på albummets mest larmende nummer. Det engang så stolte England er i forfald "everyone lies" og "everything dies" og Morrissey fortæller, at han vil tage til Los Angeles i stedet.
"We'll Let You Know"
(Morrissey/Whyte). Melankolsk, halvakustisk, fremragende Manchesterballade. Som så ofte før viser Morrissey empati for samfundets randeksistenser - selv hooligans er en slags mennesker. Efter fire et halvt minut tager sangen både en musikalsk og tekstmæssig drejning: We are the last truly british people you'll ever know. Ordene med til at skabe avisoverskrifter om Morrisseys påståede nationalistiske budskaber. Men teksten er ikke selvbiografisk.
"The National Front Disco"
(Morrissey/Whyte). Musikalsk set en iørefaldende rocksang som skabt til store koncerter. Men det var teksten, der gav de store overskrifter. Især ordene "England for the English" kunne opfattes som stærkt nationalistisk. Morrissey sagde ganske vist, at ordene var i citationstegn - at de altså var et citat og ikke hans eget budskab. Og at der ikke er noget had i sangen. Men der var desværre intet teksthæfte med albummet.
"Certain People I Know"
(Morrissey/Whyte). Sjaskcharmerende rockabillyballade med en humørspredende guitar! Nogle kritikere mente, at sangen lånte rigeligt fra T.Rex's "Ride A White Swan".
"We Hate It When Our Friends Become Succesful"
(Morrissey/Whyte). Janteloven gælder ikke kun i Danmark. Morrissey sagde til magasinet Q om teksten, at i Manchester bliver man kanøflet, hvis man har succes eller skiller sig ud.
"You're The One For Me, Fatty"
(Morrissey/Whyte). Gør Morrissey nar af fede kvinder, eller er dette en hyldest? I hvert fald en anderledes tekst til en fængende glampopsang.
"Seasick, Yet Still Docked"
(Morrissey/Whyte). En barsk, smuk og formentlig selvbiografisk ballade indledes med "I am a poor freezingly cold soul" og afrundes med "My love is as sharp as a needle in your eye/ You must be such a fool/ To pass me by". Storslået.
"I Know It's Gonna Happen Someday"
(Morrissey/Nevin). Er du så færdig!? En stor ballade med en banal, men gribende optimisme, som er til at blive helt ør af. Don't lose faith. Det afsluttende riff er taget fra David Bowies "Rock'n'Roll Suicide" - uden at tænke over det, har Morrissey sagt. Bowie lavede året efter en udgave af nummeret.
"Tomorrow"
(Morrissey/Whyte). En hurtig sang slutter albummet fint af efter et par store ballader. "Tomorrow. Will it ever come?". På en gang optimistisk i længslen efter i morgen og pessimistisk "All I ask of you/ is one thing that you never do".
Singles 13-CD Box
Opsamling fra 1992. Kun "Pregnant For The Last Time" og "My Love Life" var ikke udgivet på tidligere albums.
"Suedehead"
"Everyday Is Like Sunday"
"The Last Of The Famous International Playboys"
"Interesting Drug"
"Ouija Board, Ouija Board"
"November Spawned A Monster"
"Piccadilly Palare"
"Our Frank"
"Sing Your Life"
"Pregnant For The Last Time"
(Morrissey/Nevin). Måske Morrisseys mest oversete single. Blev udgivet i 1991, men ikke i USA. En knaldperle af rockabilly og glam skrevet sammen med Mark E. Nevin og indspillet i selskab med musikerne fra "Your Arsenal".
"My Love Life"
(Morrissey/Nevin). En blid, velklingende sang med Mark E. Nevin på sprød og lækker guitar. Singlen rundede samarbejdet af med producerne Clive Langer og Alan Winstanley samt guitaristen Mark E. Nevin, som skrev melodien. "If you love someone, why can't you love two?", crooner Morrissey. Chrissie Hynde fra The Pretenders synger kor, men man hører ikke meget til hende.
"We Hate It When Our Friends Become Succesful"
"Beethoven Was Deaf"
Livealbum fra 1993 med 16 sange - heraf hele ni fra "Your Arsenal" og ingen fra tiden med The Smiths. "Beethoven Was Deaf" er optaget på hans turné efter "Your Arsenal" med musikerne fra studiepladen. Udmærket køb, hvis man er hardcore fan.
"You're The One For Me Fatty"
"Certain People I Know"
"National Front Disco"
"November Spawned A Monster"
"Seasick, Yet Still Docked"
"The Loop"
(Morrissey/Nevin). Tidligere kun hørt som B-side på maxisinglen "Sing Your Life". Lyder som en glemt Elvis Presley-sang med sine charmerende halvtresserrytmer, selv om kvindebedåreren Elvis nok ville have studset over ordenes let bitre smag.
"Sister, I'm A Poet"
(Morrissey/Street). Tidligere kun som B-side på singlen "Everyday Is Like Sunday". "is evil just something you are/ or something you do?" Ikke et af de mest gennembagte brød i Morrissey-ovnen, men den fungerer fint live med et skud ekstra energi.
"Jack The Ripper"
(Morrissey/Boorer). Morrissey kan finde empati for de underligste skæbner, selv kvindemorderen Jack The Ripper... Men denne gang slap han for pressehetz - måske fordi sangen var "gemt" som b-side på singlen "Certain People I Know".
"Such A Little Thing Makes Such A Big Difference"
"I Know It's Gonna Happen Someday"
"We'll Let You Know"
"Suedehead"
"He Knows I'd Love To See Him"
"You're Gonna Need Someone On Your Side"
"We Hate It When Our Friends Become Succesful"
"Vauxhall And I"
Mesterværk fra 1994. Morrisseys bedste album efter The Smiths. Musikerne fra den glam- og rockabilly-inspirerede "Your Arsenal" er stadig med, men tonen er blidere og mere nuanceret, og sangskrivningen er stærkere. Det britiske musikmagasin Q skrev i sin begejstrede anmeldelse: "Thank heavens he's come round to making exceptional, unique music again. What was his old band called?"
"Now My Heart Is Full"
(Morrissey/Boorer). En stor ballade åbner et stort album. "There's gonna be some trouble/ A whole house will need rebuilding" lyder det med vanlig sans for dramatik. Morrissey fortæller, at han ikke har ret mange venner "Just some rain-coated lovers' puny brothers" og nævner så "Dallow, Spicer, Pinkie and Cubitt" - den barske bande fra Graham Greenes roman "Brighton Rock". Sublimt.
"Spring-Heeled Jim"
(Morrissey/Boorer). Hovedpersonen er en værre én: "Spring-heeled Jim lives to love/ Now kissing with his mouth full". Smiths og Morrissey har ofte brugt samplinger på en unik, meget stemningsskabende måde. I denne sang er der samplet fra dokumentarfilmen fra 1959 "We Are The Lambeth Boys", som handler om den sidste hængning i England. Det virker, selv om filmen intet har med Jim at gøre.
"Billy Budd"
(Morrissey/Whyte). Rockabillysang, der lyder som en flygtning fra "Your Arsenal". Titlen er stjålet fra Herman Melvilles bog med homoseksuelle undertoner, hvor Billy Budd er en ung sømand, som bliver hængt på et orlogsskib i 1797 efter et opgør med kaptajnen. Det fik forfatteren Johnny Rogan til at kalde Morrisseys sang en bøsse-ud-af-skabet-sang i bogen "The Complete Guide To The Music Of The Smiths & Morrissey/Marr", men det kræver nu en god fantasi... Til sidst samples bønnen "Don't leave us in the dark!" fra filmen "Oliver Twist".
"Hold On To Your Friends"
(Morrissey/Whyte). "A bond of trust has been abused" lyder det i Morrisseys sang til venskabers værn. Så kunne det lyde, som om Morrissey fortrød, hvordan han havde brændt broer til sine tidligere venner. Men Morrissey har i et interview sagt, at sangen var et godt råd til de mennesker, som havde svigtet ham. "Now you only call me/ when you're feeling depressed/ when you feel happy/ I'm so far from your mind".
"The More You Ignore Me, The Closer I Get"
(Morrissey/Boorer). :-) Alene titlen. Dette er humoristen i storform og scorehumør. "Beware! I bare more grudges/ than lonely high court judges/ when you sleep/ I will creep/ into your thoughts/ like a bad dept/ that you can't pay". Med et radiovenligt riff af Boz Boorer var der dømt klassiker.
"Why Don't You Find Out For Yourself"
(Morrissey/Whyte). Ballade med et strejf af rockabilly. Morrissey sender en agressiv hilsen til anmelderne: "Don't rank up my mistakes/ I know exactly what they are/ And... what do You do?". Manden gider ikke høre mere vrøvl efter at have været stukket så mange gange i ryggen, at der ikke er mere skind tilbage.
"I Am Hated For Loving"
(Morrissey/Whyte). Fortsætter i samme musikalske spor. "I just don't belong" lyder konklusionen
"Lifeguard Sleeping, Girl Drowning"
(Morrissey/Boorer). En hypnotisk klarinet og Morrissey hvisker, at livredderen har haft en dårlig dag, så pigen svømmer for langt ud og drukner "as an outstretched arm slowly disappears". Det er barske løjer, og det er fængslende smukt. "Please don't worry/ there'll be no fuss/ she was... nobody's nothing". Kun Morrissey kan skrive sådan en sang.
"Used To Be A Sweet Boy"
(Morrissey/Whyte). Åbner som et solbeskinnet barndomsfoto "Used to be a sweet boy/ holding so tightly/ to Daddy's hand", men fortsættelsen "but that was all/ in some distant land" er mere bittersød. En drømmende ballade med penslende, jazzagtige trommer.
"The Lazy Sunbathers"
(Morrissey/Whyte). Morrissey serverer en skarp satirisk samfundskritisk sovs. De dovne solbadere ved ikke, at verdenskrigen er brudt ud et par dage før, og selv bombede børn vækker ikke luksusdyrene. "Nothing seems to be/ between the ears of/ the lazy sunbathers". Og i baggrunden hører vi atomkrigsregnens dråber falde.
"Speedway"
(Morrissey/Boorer). En tvetydig kommentar til pressen? "You won't smile/ until my loving mouth/ is shut good and proper FOREVER/ All of the rumours/ keeping me grounded/ I never said that they were completely unfounded". På det tidspunkt havde Morrissey sig selv stuearrest og gav ikke interviews - formentlig på grund af grundløse racisme-anklager. I begyndelsen af nummeret høres noget, der lyder som en speedwaycykel, men det er i virkeligheden en motorsav betjent af Danton Supple.
"World Of Morrissey"
Opsamlingsalbum fra 1995 med 14 numre.
"Whatever Happens, I Love You"
(Morrissey/Whyte). En skammeligt overset b-side fra singlen "Boxers". Lyden er rig med loops, samplinger og Boz Boorer på grænsesøgende saxofon, og stemmen er fremragende. Sammen med "Moonriver" den bedste grund til at købe opsamlingen.
"Billy Budd"
"Jack The Ripper"
"Have-A-Go Merchant"
(Morrissey/Whyte). B-side fra singlen "Boxers". En lille rock-hilsen til sangerinden Natalie Merchant fra gruppen 10.000 Maniacs. Morrissey brød sig ikke om gruppens version af "Everyday Is Like Sunday"...
"The Loop"
"Sister I'm A Poet"
"You're The One For Me, Fatty"
"Boxers"
(Morrissey/Whyte). Single fra 1995. En fin pophyldest til boksning. "Losing in front of your hometown/ the crowd call your name/ they love you all the same". Opbakningen er der altid, og selv efter et nederlag rejser bokseren sig igen. "Because of all the things that you see/ When your eyes close".
"Moonriver"
(Mancini/Mercer). ”Moon River”, som Morrissey indspillede i 1994, var oprindelig med i filmen ”Breakfast At Tiffany’s” med smukke Audrey Hepburn. Sangen er skrevet af Henry Mancini og Johnny Mercer, og den var et stort hit for Danny Williams i 1961 og er siden indspillet i mange udgaver. Morrisseys version er garanteret længst - ni og et halvt minut - men croonersangen er ikke et sekund for lang.
"My Love Life"
"Certain People I Know"
"The Last Of The Famous International Playboys"
"We'll Let You Know"
"Spring-Heeled Jim"
"Southpaw Grammar"
Album fra 1995 som gav Morrissey de dårligste anmeldelser i hans karriere. Både det første og sidste nummer er over ti minutter lange, så Morrissey lefler bestemt ikke for sit publikum.
"The Teachers Are Afraid Of The Pupils"
(Morrissey/Boorer). 11 minutter lang er åbningssangen, som er godt og hårdt orkestreret. Vi er tilbage ved Morrisseys afsky for skolen, som vi kender den fra adskillige Smiths-sange: "åØåAnd, if you think that they're listening/ Well, you've got to be joking" siger han til læreren, som får at vide, at hans profession er ydmygelse, og at det vil blive hævnet! Der er samplet nogle få sekunder fra Shostakovichs femte symfoni, og sangen slutter med samplingen "åØåI'm very glad the spring has come/ The sun shines outside bright/ The little birds that are on the trees/ Are singing for delight" fra filmen "Eight O'Clock Walk" fra 1952. En effektfuld kontrast.
"Reader Meets Author"
(Morrissey/Boorer). Forfatteren får at vide, at han ikke kender sine læsere, og han flygter, når der er fare på færde. Boorer og Whyte sørger for dræberriffs i midten af sangen, og det løfter den.
"The Boy Racer"
(Morrissey/Whyte). Morrissey er i sit kyniske hjørne, og det går ud over en opblæst playboy, som tror, at han ejer hele byen. "åØåHe thinks he got the whole world in his hands/ Stood at the urinal/ He thinks he got the whole world in his hands/ And I'm gonna ... kill him!" Go' glamrock.
"The Operation"
(Morrissey/Whyte). To og et halvt minuts trommesolo åbner nummeret, og det er vel ikke lige det, man stod og manglede? Igen får vi mere musikalsk hårdhed og lyrisk kynisme for pengene: "åØåWith a tear that's a mile wide/ In the kite that you're flying/ Everyone here is sick to the/ Tattoo of you".
"Dagenham Dave"
(Morrissey/Whyte). Dave kommer fra bilbyen Dagenhams arbejderklasse. "åØåHe'd love to touch/ He's afraid that he might self-combust/ I could say more/ but you get the general idea" synger Morrissey i en udmærket, ukompliceret popsang.
"Do Your Best And Don't Worry"
(Morrissey/Whyte). Både musikalsk og tekstmæssigt en svag sang. "åØåJust do your best and don't .../ Don't worry, oh/ The way you hang yourself is oh, so unfair".
"Best Friend On The Payroll"
(Morrissey/Whyte). Morrissey forestiller sig selv i et parforhold, men det er ikke lykken: "More breakfast in bed/ And I'll bring the paper in later/ The best friend on the payroll/ Oh, no, no, no, it's not gonna work out".
"Southpaw"
(Morrissey/Whyte). Titlen er bokseslang for at være venstrehåndet, og sådan én er svær at bokse imod. Dette er historien om det arbejderklassemiljø, Morrissey er rundet af, hvor man ikke kan undgå at få nogle slag. En mand, som aldrig er blevet voksen, flytter hjem til sin mor, efter vennerne er forsvundet. Men sådan behøver det ikke at være. "The girl of your dreams is/ Sad and is feeling all alone/ Oh, there is something that you should know"
"Maladjusted"
Albummet fra 1997 skulle vise sig at blive Morrisseys sidste i syv år.
"Maladjusted"
(Morrissey/Boorer). Endnu en sang om at være utilpasset. "And the things I receive/ is an ancient ocean/ wide, wild, lost, uncrossed". Tunge trommer og guitarstrenge, man kan skære sig til blods på, bidrager til en stærk åbning på en lidt undervurderet skive. Typisk Morrissey i øvrigt at slutte en tungsindig sang med at synge "There's nothing wrong with you" i falset...
"Alma Matters"
(Morrissey/Whyte). Klassisk Morrisseypop og logisk valg som første single. But who asked you anyway? It's my life to wreck my own way, konstaterer Morrissey i en glad-i-låget-sang.
"Ambitious Outsiders"
(Morrissey/Whyte). Falske strygere, samplede stemmer og Martin Boorer på klarinet skaber en dramatisk lyd, og Morrissey synger faretruende We're just keeping the population down. Uden at fortælle hvem "vi" er...
"Trouble Loves Me"
(Morrissey/Whyte). Uhm, vidunderlig ballade med Alain Whyte på piano. Lad være med at gå til spilde i den forkerte favn: Oh, please fulfil med, otherwise kill me. Titlen skal ikke forstås ironisk, for Morrissey er en af de mest kontroversielle sangskrivere i nyrockens historie.
"Papa Jack"
(Morrissey/Whyte). Morrissey åbner i det sødmefyldt sentimentale hjørne om en far, som savner de børn, der er fløjet fra reden. Hvorefter han brutalt river glansbilledet i stykker. But there was a time/ when the kids reached up/ and Papa Jack just pushed them away. Enkel og genial sang.
"Ammunition"
(Morrissey/Boorer). Jeg dvæler ikke ved de ting, jeg mangler, påstår Morrissey i sangen, og det tyder en del af hans tekster ellers på... Ikke nogen stor sang efter Morrisseys standarder.
"Wide To Receive"
(Morrissey/Cobrin). Morrissey crooner sig gennem en simpel sang i slæbetempo. Martin Boorers klarinet giver lige det sidste til den smukke sang om ensomhed. I'm lying here wide to receive/ almost anything you'd care to give.
"Roy's Keen"
(Morrissey/Whyte). Som barn var Morrissey Manchester Unitedfan, selv om musikken optog ham mere, og den spøjse titel refererer til Uniteds hårdtarbejdende anfører Roy Keane. Hovedpersonen er dog vinduespudser, for vi er alle stjerner på vores egen måde!
"He Cried"
(Morrissey/Whyte). Varm og tryg lyd. Trist tekst. Opskriften virker også denne gang. So he froze where he stood/ and he looked to the ground/ and he cried, he cried.
"Sorrow Will Come In The End"
(Morrissey/Whyte). Morrissey taler bittert og såret om sin tabte retssag mod Mike Joyce. Nummeret er ikke med på de britiske udgaver af albummet af juridiske grunde.
"Satan Rejected My Soul"
(Morrissey/Boorer). Et af albummets mest agressive numre. Satan vil tage imod Morrisseys sjæl, for han kender godt hans slags! As low as he goes/ he never quite goes this low. Himmelen er heller ikke et sted for ham, så han må finde et andet sted at gå hen.
"Suedehead : The Best Of Morrissey"
Opsamling fra 1997 med 19 numre. Albummet udkom underligt nok allerede måneden efter studiealbummet "Maladjusted", hvilket virker som kommercielt selvmord.
"Suedehead"
"Sunny"
"Boxers"
"Tomorrow"
"Interlude"
(Delerue/Shaper). Morrissey synger duet med den skjønne Siouxie Sioux fra bandet Siouxie & The Banshees. Det kan der kun komme noget godt ud af, og sammen med strygerne skaber deres stemmer et fængslende nummer. Sangen er skrevet af den franske filmkomponist Georges Delarue og Hal Shaper, og den er titelmelodi til filmen "Interlude".
"Everyday Is Like Sunday"
"That's Entertainment"
(Weller). Begavet og fængende popsang skrevet af Paul Weller og oprindelig indspillet af dennes band The Jam i 1980.
"Hold On To Your Friends"
"My Love Life"
"Interesting Drug"
"Our Frank"
"Piccadilly Palare"
"Ouija Board, Ouija Board"
"You're The One For Me, Fatty"
"We Hate It When Our Friends Become Succesful"
"The Last Of The Famous International Playboys"
"Pregnant For The Last Time"
"November Spawned A Monster"
"The More You Ignore Me, The Closer I Get"
"My Early Burglary Years"
Opsamling fra 1998 blandt andet med materiale, der ikke fandtes på andre albums.
"Sunny"
(Morrissey/Whyte). Single fra 1995. Ligesom i "Boxers" hylder Morrissey en rigtig nævekæmper - det kan være legenden Sonny Liston. Også denne gang kan bokseren regne med sin fan også efter et nederlag, men der antydes et narkomisbrug: "with the needle pressed on to tight skin/ Sunny I cry when I see/ where it's taking you". 2.42 minutters pur pop.
"At Amber"
(Morrissey/Street). B-side på singlen "Piccadilly Palare". Morrissey beklager sig over telefonen til en invalid ven over småting, som at der er koldt på hans hotelværelse. Vennen smækker røret, for man skal ikke gøre små ting til problemer: "If I had your limbs for ad day/ I would steam away". Ikke på andre albums.
"Cosmic Dancer"
B-side på singlen "Pregnant For The Last Time". Glamrocksang oprindelig skrevet af Marc Bolan og indspillet af hans gruppe T-Rex i 1971.
"Nobody Loves Us"
(Morrissey/Whyte). B-side på singlen "Dagenham Dave". Ingen elsker os genfødte ateister, praktiserende ballademagere og bevidst arbejdssky elementer.
"A Swallow On My Neck"
(Morrissey/Whyte). B-side på singlen "Sunny". Uanset hvor gammel Morrissey bliver, gider han ikke at indordne sig. Formentlig ved en fejl er ordene åØå"And so he drew/ A swallow on my neck/ And more I will not say/ He drew a swallow, deep and blue/ And soon, everyone knew" udeladt fra teksthæftet.
"Sister I'm A Poet"
B-side på singlen "Everyday Is Like Sunday".
"Black-Eyed Susan"
(Morrissey/Whyte). B-side på singlen "Sunny". Sangen indledes af dystre trommer og bevæger sig over i glamrocken. Senere får vi et syret instrumentalt mellemspil, der lige så godt kunne være fra Beatles' Sergeant Pepper-tid. Den intense Susan med de sorte øjne kunne godt være den skønne Siouxie Sioux. Blackeyed Susan er navnet på en plante, og det glimrende australske band The Triffids har indspillet en sang med samme navn.
"Michael's Bones"
(Morrissey/Street). Dyster b-side på singlen "The Last Of The Famous International Playboys". Drengen Michael findes død på en sportsplads. "He was just somebody's luckless son". I teksthæftet har man udeladt de afsluttende ord "You are too brave/And I'm ashamed of myself/ As usual".
"I'd Love To"
(Morrissey/Boorer). Overset b-side på singlen "The More You Ignore Me, The Closer I Get". Dystert keyboard, elektro-trommer og akustisk guitar dominerer, da en ulykkelig Morrissey erklærer "I just want my chance/ but only with you". Fascinerende lydbillede.
"Reader Meets Author"
Oprindelig på "Southpaw Grammar".
"Pashernate Love"
B-side på singlerne "Tomorrow" og "You're The One For Me, Fatty". Endnu en gang er Morrissey bitter over at undvære passioneret kærlighed, men har samtidig humoristisk overskud: Pashernate love/ Could make your Grandmother zoom/ Roller-skating back from the grave.
"Girl Least Likely To"
(Morrissey/Rourke). B-side på singlen "November Spawned A Monster". Et muskuløst glamrocknummer, som er et af Smithts-bassisten Andy Rourke få forsøg som melodimager. Godt gået, Andy.
"Jack The Ripper"
B-side på singlerne "Now My Heart Is Full" og "Certain People I Know".
"I've Changed My Plea To Guilty"
(Morrissey/Nevin). Pianoballade, hvor Morrissey erklærer sig skyldig - i at være anderledes? "åØåI've changed my plea to guilty/ Because freedom is wasted on me/ See how your rules spoil the game". B-side på singlerne "My Love Life" og "We Hate It When Our Friends Become Succesful".
"The Boy Racer"
Oprindelig på "Southpaw Grammar".
"Boxers"
Oprindelig single og på "World Of Morrissey".
"Lost"
(Morrissey/Cobrin). B-side til "Roy's Keen" skrevet sammen med trommeslageren Spencer Cobrin. "Everybody's Lost/But they're pretending they're not", påstår Morrissey. Sangen hed oprindelig "Why Don't Women Like Me?".
"Heir Apparent"
(Morrissey/Whyte). Morrissey vender hjem til sin gamle by, hvor han opfatter sig selv som den retmæssige arving, og hvor han møder en ven fra gamle dage. "åØåYou were still there/ Gleaming and leaving/ Wide-eyed and awestruck/ Saying How can anybody hate me if I love them first off ?" B-side til "Alma Matters".
"The Edges Are No Longer Parallel"
(Morrissey/Whyte). B-side til "Roy's Keen". "åØåIf you feel down/ Then you're bound to stay down" konstaterer Morrissey og tilføjer "My only mistake is I keep hoping". Som om det var en fejltagelse...
"This Is Not Your Country"
(Morrissey/Whyte). Handler om borgerkrigen i Nordirland. "åØåWe're old news/ All's well/ Say BBC scum/ One child shot, but so what?", spørger satirikeren.
"Now I Am A Was"
(Morrissey/Cobrin). "I started at the top/ And I worked my way down/ So, now I am a was". Det kunne godt være selvbiografisk på et tidspunkt, hvor karrieren ikke kørte allerbedst. Skrevet sammen med Spencer Cobrin.
"I Can Have Both"
(Morrissey/Boorer). En sang om livets fristelser, muligheder og forhindringer. "Staring in the window of the shop that never opens/ Planning my selection from all the treats inside". B-side til "Alma Matters".
"The CD Singles Vol. 1: 1988-1991"
"Suedehead"
"I Know Very Well How I Got My Name"
"Hairdresser On Fire"
"Oh Well, I'll Never Learn"
"Everyday Is Like Sunday"
"Sister I'm A Poet"
"Disappointed"
"Will Never Marry"
"The Last Of The Famous International Playboys"
"Lucky Lips"
"Michael's Bones"
"Interesting Drug""Such A Little Thing Makes Such A Big Difference"
"Sweet And Tender Hooligan" (live)
"The CD Singles Vol. 2: 1991-1995"
"You Are The Quarry"
Album fra maj 2004 - Morrisseys første rigtige album i næsten syv år. Han bakkes op af guitaristerne Boz Boorer og Alain Whyte, bassisten Gary Day og for første gang trommeslageren Dean Butterworth. For første gang har Morrissey valgt at indspille sangene live i studiet, og det giver et fantastisk nærvær. Dette er Morrissey i topform musikalsk og lyrisk. Teksterne er mindre tvetydige end tidligere, og guitar, bas og trommer er i højere grad strøet mandolin, harpe, fløjte og keyboards på pladetallerkenen. Men mest af alt ligner han sig selv, og både anmeldelser og hitlister tyder på, at mange har savnet ham.
"America Is Not The World"
(Morrissey/Whyte). Det begynder med en rytmeboks og fortsætter som en had/kærlighedserklæring til Morrisseys nye hjemland, som han kalder "åØåland of opportunity in a just and truthful way / but where the President is never black, female or gay/ and until that day you have nothing to say/ to me". Og slutter med "America, I love you".
"Irish Blood English Heart"
(Morrissey/Whyte). En af de mest rockede sange nogensinde fra Morrissey. Han er søn af irere, men født og opvokset i England, og sangen handler om at være stolt af sin nationalitet uden at være nazist eller nar. To minutter og syvogtredive sekunders energiudladning. "I will die with both of my hands untied", synger Morrissey, men hyldesten bliver til et hug: "
"I Have Forgiven Jesus"
(Morrissey/Whyte). Hvem andre kunne døbe en sang dét? Et angreb på institutionalisering af religion. "Why did you give me all this love/ i a loveless world/ when there is no one I can turn to?". Synthesizer-strygerne gør et godt job.
"Come Back To Camden"
(Morrissey/Boorer) En klassisk, ærkebritisk Morrissey-ballade med klaveret og poesien i centrum. "Drinking tea with the taste of the Thames... where taxi-drivers never stop talking/ under slate-grey Victorian sky/ here you'll find/ my heart and I". Dette er guf for dagdrømmere, og så demonstrerer Morrissey, at han kan synge falset helt ubesværet.
"I'm Not Sorry"
(Morrissey/Boorer). Engang sang han "never had noone ever", og der er stadig ikke udsigt til tosomhed, hvis man skal tage mandens tekster for pålydende åØå"the woman of my dreams, she never came along / the woman of my dreams, well, there never was one". Backing er smuk: Dean Butterworths trommer er helt fremme i lydbilledet, guitaren er sprød og halvakustisk, og til sidst dukker der sågar en fløjte op.
"The World Is Full Of Crashing Bores"
(Morrissey/Boorer). Et velfortjent trælår til popstars og andre parodier på liv. "so scared to show intelligence/ it might smear their lovely career".
"How Could Anybody Possibly Know How I Feel?"
(Morrissey/Whyte). "How can anybody possibly know how I feel?/ When they are they / And only I am I". En kindhest til alle de journalister og fans, som bilder sig ind, at de kan psykoanalysere Morrissey ud fra sladder, interviews og hans egne sangtekster. Glimrende guitararbejde, selv om Alain Whyte bevidst eller ubevidst kloner dele af "I Am Hated For Loving" og Radioheadnummeret "My Iron Lung"...
"First Of The Gang To Die"
(Morrissey/Whyte). Stærk sang med et på en gang kynisk og romantiseret billede af mexikanske gangstere. Sangens hovedperson Hector er den første banden, som får en pistol, som kommer i fængsel, og som bliver dræbt. Der står hit i panden på sangen, som er single nummer to fra albummet.
"Let Me Kiss You"
(Morrissey/Whyte). Lad mig kysse dig, mens du lukker øjnene og tænker på en anden... "And then you open your eyes and you see someone you physically despise but my heart is open." Her oser af desperation med et ellers tilforladeligt lydtæppe som baggrund, og de rørstrømske strygere er tæt på at blive for meget.
"All The Lazy Dykes"
(Morrissey/Whyte). Melankolsk tone og dovent beat. “Touch me, hold me, squeeze me/ And when you look at me / You actually see me”, synger Morrissey, og teksterne på albummet er generelt mindre tvetydige end tidligere. Man kan dog spørge, hvem sætningen "Come on, join the girls" er henvendt til. En sat husmor?
"I Like You"
(Morrissey/Boorer). Jeg kan godt lide dig. Mere simpelt budskab finder man ikke, og det er godt nok, når det er velment. Morrissey får dog også lige afleveret en lussing til kontorslaver og andet godtfolk: "Magistrates who spend their lives/hiding their mistakes/they look at you and I/and envy makes them cry."
"You Know I Couldn't Last"
(Morrissey/Whyte/Day). Come on Morrissey, du holder 100! Nummeret veksler mellem et glamrocket riff og blide, slæbende pianotoner. Og Morrissey tackler sin egen berømmelse: "There's a cash register ringing and/ It weighs so heavy on my back/ Someone please take me home". Velkommen hjem.
"You Are The Quarry – Platinum Edition”
Dobbeltalbum fra november 2004. Med er de samme 12 sange som “You Are The Quarry” samt ni b-sider fra albummets første tre singler.
Desuden kan man se videoen til ”Irish Blood, English Heart” samt liveoptagelser af ”First Of The Gang To Die”, ”I Have Forgiven Jesus” og ”Let Me Kiss You” fra Late Show med Craig Kilbourn samt en stribe ligegyldige bag-scenen-fotos. Men det virker nu ikke i min dvd-afspiller, så jeg kan kun se det på computeren…
Dette er dårlig forretningsmoral! Pladeselskabet bør samle bonusnumre og b-sider på ét album. Men sangene fejler bestemt ikke noget, så det er et udmærket køb, hvis man ikke har singlerne.
“America Is Not The World”
“Irish Blood, English Heart”
“I Have Forgiven Jesus”
“Come Back To Camden”
“I'm Not Sorry”
“The World Is Full Of Crashing Bores”
“How Could Anybody Possibly Know How I Feel?”
“First Of The Gang To Die”
“Let Me Kiss You”
“All The Lazy Dykes”
“I Like You”
“You Know I Couldn't Last”
“Don’t Make Fun Of Daddy’s Voice”
B-side til “Let Me Kiss You”. Åbningssang ved flere koncerter – bl.a. på Roskilde 2004 – og lidt af en publikumsfavorit. Morrissey og band er i rockabilly-humør, og det er ikke specielt dybt, men det er sprudlende pop. Engang var Morrissey nærmest imod keyboards, men her lader han Mike V. Farrell indtage en central rolle.
“It’s Hard To Walk Tall When You’re Small”
B-side til “Irish Blood, English Heart”, som den med sin punkede guitar og aggressive trommer er musikalsk i familie med. Morrissey rammer indimellem falsetten og fortæller I could scare with a stare/ It's easy, it's easy/ I can kill standing still/ It's easy, it's easy/ But it's hard to walk tall when you're small.
“Teenage Dad On His Estate”
B-side til ”First Of The Gang To Die”. Tiden går, og ordinary boys er pludselig voksne. På den ene side misundelsen He’s happy, so leave him alone/ with his baby and his modest home. På den anden side ses ned på den satte livsstil. You defer to the views of the television news/ Let someone do your thinking for you.
“Munich Air Disaster 1958”
B-side til “Irish Blood, English Heart”. Titlen refererer til en flyulykke i 1958 i München, hvor Manchester Uniteds daværende storhold styrtede ned, og de fleste ombord blev dræbt. I wish I’d gone down/ Gone down with them/ To where mother nature made their bed. Trods dramaet er det en stille popsang med nydelige strygere.
“Friday Mourning”
B-side til ”Let Me Kiss You”. Endnu en klassisk klaverballade fuld af sjæl, lidt i stil med ”Come Back To Camden”, og så må man bære over med den lidt letkøbte ordleg i titlen. When they hunt me down/When they kick me down the stairs/I see their faces lined up before me. Ha’ en fortsat træls dag...
“Never Played Symphonies”
B-side til “Irish Blood, English Heart”. En sang om at tænke tilbage på sit liv og ærgre sig mere over de ting, man ikke fik gjort, end over sine fejl. Morrissey crooner over et let piano, inden strygerne og energien sætter ind. You were one, you knew you were one/ And you slipped right through my fingers/ No not literally but metaphorically. En fin tekst til en særdeles velsunget popsang.
“My Life Is A Succession Of People Saying Goodbye”
B-side til ”First Of The Gang To Die”. Kun Morrissey kunne skrive den tekst, og efter Frank Sinatras død er han croonerkonge. Akkompagneret af noget, der lyder som harper, tænker han over, hvordan venskaber er brast. And what’s left for me? What’s left for me? Har Morrissey fortrudt sin kompromisløse væremåde? Næppe...
“I Am Two People”
B-side til ”Let Me Kiss You”. Måske Morrisseys svageste sang efter comebacket. Meget simpel melodi med stærk vokal og en skræmmende tekst: I am two people/One that you know but don't like/The other you don't know, but you don't want to/I have two faces/one of which you know/the other one for your sake I will never show.
“Mexico”
B-side til ”First Of The Gang To Die”. Der lever mange mexicanere i det sydlige Californien, hvor Morrissey bor, og han har bemærkelsesværdigt mange lationo-fans. Det har formentlig inspireret ham til både ”First Of The Gang To Die” og ”Mexico”. Denne gammeldaws ballade spillede Morrissey allerede live i 2002. Den rige, hvide englænder synger “if you're rich and you're white/ you think you're so right/ I just don’t see why this should be so” som kommentar til mexikanernes situation i USA.
”Live At Earl’s Court”
Live-album fra april 2005. Morrissey sætter et udråbstegn efter et fantastisk comeback-år. Vi får 18 numre spillet og sunget med glød på koncertstedet Earl’s Court i London den 18. december foran 17.193 fans. Ifølge nogle kritikere er der snydt lidt, så nogle af sangene i virkeligheden er optaget fra andre koncerter, men det er ubekræftet.
Med sin blanding af gammelt og nyt (syv sange fra ”You Are The Quarry”, fem fra Smiths-tiden) er det en fornøjelse, selv om man som altid ved live-skiver kan sige ”man sku’ nok have været der”.
Og bortset fra ”I Like You” ville jeg til enhver tid vælge studieversionen, hvis jeg skulle vælge.
Nye lyttere kan begynde her, men ”Live At Earl’s Court” er først og fremmest et udmærket supplement til den ægte fans samling.
”How Soon Is Now?”
”First Of The Gang To Die”
“November Spawned A Monster”
“Don’t Make Fun Of Daddy’s Voice”
“Bigmouth Strikes Again”
“I Like You”
“Redondo Beach”
(Kaye, Smith, Sohl)
Eneste rigtigt “nye” nummer på skiven. Oprindeligt indspillet af en af Morrisseys store heltinder, Patti Smith, i 1975. En finurlig lille sang med noget så Morrissey-fremmede som reggaetoner! Til gengæld er det typisk Morrissey at parre en munter melodi med en sang om døden, og Patti Smiths ord kunne såmænd lige så godt have været hans: Everyone was singing, girl is washed up/ On Redondo Beach and everyone is so sad/ I was looking for you, are you gone gone?/ Pretty little girl, everyone cried/ She was the victim of sweet suicide/ I went looking for you, are you gone gone?
“Let Me Kiss You”
“Subway Train”/ “Munich Air Disaster 1958”
(Johansen/Thunders) / (Morrissey/Whyte)
En coverversion af “Subway Train” glider efter et lille minut over i Morrisseys sang om Manchester Uniteds flystyrt i 1958. Ved andre koncerter har han kørt den sammen med ”Everyday Is Like Sunday”.
”Subway Train” var på New York Dolls’ debutalbum fra 1973. Den glamrockede gruppe har i høj grad inspireret Morrisseys liv og musik, og teksten er helt i hans ånd med en linie som I can’t understand/ Why my life’s been cursed, poisoned, condemned.
Denne udgave er ikke langt fra originalen, bortset fra, at han synger helt anderledes end den flabede David Johansen. Guitaren på nummeret lyder pudsigt nok meget som på den gamle Morrissey-sang ”My Love Life”.
“There Is A Light That Never Goes Out”
“The More You Ignore Me, The Closer I Get”
“Friday Mourning”
“I Have Forgiven Jesus”
“The World Is Full Of Crashing Bores”
“Shoplifters Of The World Unite”
“Irish Blood, English Heart”
“You Know I Couldn’t Last”
“Last Night I Dreamt That Somebody Loved Me”
”Ringleader Of The Tormentors”
Udgivet den 3. april 2006. Morrisseys ottende rigtige album er ikke verdens ottende vidunder, men det er en stor oplevelse. Optagelserne foregik i Rom, og det lyder, som om han nyder at være i byen og øser af et mentalt overskud. Så har man hørt det med!
Den tidligere Bowie, T-Rex og Kashmir-producer Tony Visconti er et logisk og godt valg. En anden velkommen forandring er inciterende strygere og pauken på flere numre takket være den italienske legende Ennio Morricone og hans 39 hjælpere. Mens Jesse Tobias, som har skrevet seks af melodierne, ikke adskiller sig synderligt fra Alain Whyte og Boz Boorers sangskrivning.
Nogle anmeldere fremhæver, at nu synger Morrissey pludselig om sex, men det gjorde han altså allerede i 80erne i The Smiths. Ellers ved jeg ikke, hvad ”Handsome Devil” handler om... Som altid kan flere af teksterne tolkes på flere måder, og vi ved sjældent, om han er selvbiografisk. Hvem tror for eksempel, han har haft en kæreste i koma?
Teksterne er klasser over, hvad de fleste andre kunstnere kan præstere. Men han er mere direkte end i gamle dage, og man kan godt savne den mere poetiske Morrissey med Oscar Wilde på sin side. Det rokker dog ikke ved, at dette er en fremragende skive, og Morrissey har aldrig sunget bedre.
“I Will See You In Far Off Places”
(Morrissey/Whyte)
Drama! Orientalsk lyd, guitarer, ekko på stemmen og en tungt lastet rytmesektion åbner bombastisk og effektivt albummet. Hvis James Bond engang skal boltre sig i Mellemøsten, så bør denne sang være med i filmen.
”Far off places” er formentlig en metafor for helvede. Morrissey synger om terror: Destiny for some is to end lives med tydelig adresse til Osama Bin Laden, som sender budskaber til verden på tv: If your God bestows protection upon you/ And if the USA doesn’t bomb you/ I believe I will see you/ somewhere – safe/ looking to the camera/ messing around and pulling faces.
”Dear God, Please Help Me”
(Morrissey/Whyte)
Ved første ørekast lidt kedelig, men balladen vinder ved genhør. Den store filmkomponist Ennio Morricone har orkestreret nummeret med strygere, og det giver sangen en åndelig, næsten gospelagtig klang. Og gode Gud, hvor han synger godt.
Teksten handler utvetydigt om sex med udsagn som I’ve got explosive kegs between my legs. En religiøs mand eller kvinde har sex og tvivl. Det kan være en katolsk præst. Sangen er af nogle anmeldere tolket, som om Morrissey ”kommer ud af skabet”, men i et NME-interview svarer han “No, I don’t think homosexuality is mentioned in the song.” Og Morrissey er så vidt vides ikke troende.
”You Have Killed Me”
(Morrissey/Tobias) Den første single fra albummet er en glimrende glam-popsang. Morrissey synger fantastisk og dribler elegant sin producers navn ind i teksten: Visconti is me/ Magnani you’ll never be. Og så er det vidunderligt at høre ham synge Piazza Cavour, what's my life for?
Morrissey har dog udtalt, at han tænkte på filminstruktøren Luchino Visconti, da han skrev teksten, som også nævner filminstruktøren og forfatteren Pasolini og dennes første film ”Accatone” samt skuespillerinden Anna Magnani.
Som ofte før er Morrissey i drillehjørnet – også når han synger I entered nothing and nothing entered me, ’til you came with the key, der både kan/skal tolkes fysisk og mentalt. Udsagnet ”you have killed me” kan være en hilsen til pressen og/eller hans fans – ligesom det afsluttende ”I forgive you”.
”The Youngest Was The Most Loved”
(Morrissey/Tobias)
En kernesund rocksang og et født hit. Enkel og ligetil. Desperationen flyder fra Morrissey, der noget overraskende har et italiensk børnekor til at synge there is no such/ thing in life as normal. Det har vi for længst lært, og nu lærer vi også, at man aldrig må gøre forskel på børnene... The youngest was the most loved/ the youngest was the cherub/ we kept him from the world's glare/ and he turned into a killer.
“In The Future When All’s Well”
(Morrissey/Tobias)
Morrissey erkender bittersødt, at han nok dagdrømmer for meget: Every day I play/ a sad game called/ in the future when all’s well, synger han, men tilføjer semi-optimistisk Living longer than/ I had intended/ something must have gone right?
Man skulle næsten tro, man havde fundet en glemt The Smiths-sang. Men selv om det næsten er hørt før, smager nummeret efter mere, og selv om den er næsten akustisk, har den masser af kant. En popsang i verdensklasse slutter med masser af lækkert ekko på stemmen og konklusionen the future is ended by a long, long sleep. Storslået!
“The Father Who Must Be Killed”
(Morrissey/Whyte)
En stærk sang med en herligt kantet lyd og en krasbørstig tekst: Step-child, there’s a knife in a drawer/ in a room downstairs/ and you know what you must do. Endnu engang ruller en film om ulykkelig barndom henover lærredet, og denne gang er det en bloddryppende gyser. En Morrissey uden tilgivelse bider, til det knaser, og børnekoret passer godt ind. Just as mother-less birds fly high/ so shall I. Chok!
“Life Is A Pigsty”
(Morrissey/Whyte)
Dette er lyden af regn, torden, keyboard og jazzet piano garneret med percussion. Efter mange års modstand tager Morrissey teknologien til sig. Måske har bysbørnene New Order været en inspirationskilde, og måske var det denne retning, Johnny Marr ønskede for The Smiths.
”Life Is A Pigsty” er en hypnotisk sørgemarch på den gode måde... Livet er en svinesti, men i det mindste inspirerer det store kunstnere. It’s the same old S.O.S., crooner Morrissey, men lyden er ny. Med sine syv minutter og 22 sekunder er det ét Morrisseys længste numre nogensinde, men det er ikke for langt, selv om der ikke er noget rigtigt omkvæd.
“I’ll Never Be Anybody’s Hero Now”
(Morrissey/Whyte)
En stille sang om ulykkelig kærlighed, der bider sig fast i sindet: They who should love me/ walk right through me/ I am a ghost/ And as far as I know/ I haven’t even died/ and my love is under the ground/ My only true love is under the ground.
Morrissey ved selvfølgelig udmærket godt, at han er mange menneskers helt, men det er jo ikke ligegyldigt, hvem der hylder én. En sang, der går i David Bowies fodspor – og kommer forbi.
“On The Streets I Ran”
(Morrissey/Tobias)
Dejlig glampop med bandet i topform. Morrissey er tilbage i Manchesters gader, der engang virkede triste, men alligevel så inspirerende: Forgive me on the streets I ran/ turned sickness into popular song. Han beder om borgernes tilgivelse for at bruge deres og sin egen svaghed i sine sange. Men samtidig skylder han dem ikke noget: Here everybody’s friendly/ But nobody’s friends. Og sangen slutter med en bøn om at få lov til at leve – tiden læger næsten alle sår. Teksten passer godt sammen med, at Morrissey har kaldt berømmelse for en god hævn.
“To Me You Are A Work Of Art”
(Morrissey/Whyte)
Teksten er under Morrisseys normale, høje standard med den banale linie And I give you my heart/ That’s if I had one. Selvfølgelig har du et hjerte, gamle dreng – og en hjerne, som normalt udtænker langt mere fascinerende og originale ord. Men helhedsindtrykket reddes af den aldeles fremragende melodi og produktion samt croonerstemmen, der viser Morrissey som en moderne alternativ Sinatra. Og når Morrissey kan tilgive Jesus, kan vi også tilgive ham.
“I Just Want To See The Boy Happy”
(Morrissey/Tobias)
Måske albummets svageste led, men bundniveauet er meget højt, og hos de fleste efterabere ville dette være højdepunktet. Let’s face it, soon I will be dead, synger Morrissey, og så er det rart at vide, at langt fra alle hans ord skal tages bogstaveligt. En forholdsvis traditionel Morrissey-glamrocker afrundes med en desperat lydende trompet – så har man hørt det med!
“At Last I Am Born”
(Morrissey/Farrell)
Godt et minut inde i sangen hører man meget passende en italiensk dreng råbe ”eccellente”. Han har i dén grad ret: ”At Last I Am Born” er måske albummets højdepunkt. Mesterligt bakket op af Ennio Morricones dramatiske orkester med militærtrommer, piano, børnekor, spansk guitar og motorcykler synger Morrissey om glæden ved at blive født i en sen alder. Bedre sent end aldrig: I once thought, I had numerous reasons to cry/ And I did, but I don’t anymore/ Because I am born, born, born. Farvel til depressionen med en stærk og storslået ballade, der runder albummet uafrysteligt smukt af.
SINGLER
"Suedehead"/ "I Know Very Well How I Got My Name"/ "Hairdresser On Fire"/ "Oh Well, I'll Never Learn"
Morrisseys debutsingle udgivet i februar 1988.
"Everyday Is Like Sunday"/ "Sister I'm A Poet"/ "Disappointed"/ "Will Never Marry"
Udgivet juni 1988.
"The Last Of The Famous International Playboys"/ "Lucky Lips"/ "Michael's Bones"
Udgivet februar 1989.
"Interesting Drug"/ "Such A Little Thing Makes Such A Big Difference"/ "Sweet And Tender Hooligan" (live)
Fra april 1989.
"Ouija Board, Ouija Board"/ "Yes, I Am Blind"/ "East West"
Fra november 1989.
"November Spawned A Monster"/ "He Knows I'd Love To See Him"/ "Girl Least Likely To"
Fra april 1990.
"Piccadilly Palare"/ "Get Off The Stage"/ "At Amber"
Fra oktober 1990.
"Our Frank"/ "Journalists Who Lie"/ "Tony The Pony"
Fra februar 1991.
"Sing Your Life"/ "That's Entertainment"/ "The Loop"
Udgivet marts 1991.
"Pregnant For The Last Time"/ Skin Storm"/ "Cosmic Dancer" (live)/ "Disappointed" (live)
Fra juli 1991.
"My Love Life"/ "I've Changed My Plea For Guilty"/ "There's A Place In Hell For Me And My Friends"
Fra oktober 1991.
"We Hate It When Our Friends Become Succesful"/ "Suedehead"/ "I've Changes My Plea To Guilty"/ "Alsatian Cousin"
Fra april 1992.
"You're The One For Me, Fatty"/ "Pashernate Love"/ "There Speaks A True Friend"
Udgivet i juli 1992. "There Speaks A True Friend" findes ikke på andre udgivelser. You told me all the things/ That you think are wrong with me/
I just wish you'd stayed around/ and helped me put them right.
"Tomorrow"/ "Let The Right One Slip In"/ "Pashernate Love"
Fra september 1992.
"Morrissey at KROQ"
"There's A Place In Hell For Me And My Friends"/ "My Love Life"/ "Sing Your Life"
Fra oktober 1992.
"Certain People I Know"/ "Jack The Ripper"/ "You've Had Her"
Fra november 1992.
"The More You Ignore Me The Closer I Get"/ "Used To Be A Sweet Boy"/ "I'd Love To"
Udgivet februar 1994.
"Hold On To Your Friends"/ "Moonriver"/ "Moonriver" (udvidet version)
Udgivet maj 1994.
"Interlude"/ "Interlude" (udvidet version)/ "Interlude" (instrumental)
Udgivet juli 1994.
"Now My Heart Is Full"/ "Moonriver"/ "Jack The Ripper"
Udgivet i august 1994 i USA.
"Boxers"/ "Have-A-Go-Merchant"/ "Whatever Happens I Love You"
Fra januar 1995.
"Dagenham Dave"/ "Nobody Loves Us"/ "You Must Please Remember"
Fra august 1995.
"Sunny"/ "Black-Eyed Susan"/ "A Swallow On My Neck"
Fra december 1995.
"The Boy Racer"/ "Spring-Heeled Jim" (live)/ "Why Don't You Find Out For Yourself" (live)
Fra 1995.
"The Boy Racer"/ "London"/ "Billy Budd"
Fra 1995.
"Alma Matters"/ "Heir Apparent"/ "I Can Have Both"
Fra juli 1997.
"Roy's Keen"/ "Lost"/ "The Edges Are No Longer Parallel"
Udgivet i oktober 1997.
"Satan Rejected My Soul"/ "Now I Am A Was"/ "This Is Not Your Country"
Udgivet i december 1997.
"Irish Blood, English Heart"/ "It's Hard To Walk Tall When You're Small"
Fra maj 2004.
"Irish Blood, English Heart"/ "Munich Air Disaster 1958"/ "The Never Played Symphonies"
Fra maj 2004.
|
