 |
|
|
|
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||
|
Copyright © 2005 |
|||||||||||||||||||
|
|
|
|
 |
|||
|
Lyt blot til baslinien i ”This Charming Man”, så ved du, at bassisten Andy Rourke var mere end fyld i The Smiths. Selv om Marr og Morrissey fyldte mest.
Begge brændte for musik, og det fortælles, at Andys mor malede en hel væg i hans drengeværelse ud fra omslaget fra Graham Nash-pladen ”Wild Tales”. Også Neil Young er et stort idol for Rourke. Marr var i 1977 med til at danne Paris Valentinos, som spillede sange af Bruce Springsteen, Thin Lizzy, Rod Stewart og ikke mindst Rolling Stones. Kort efter kom Rourke med på rytmeguitar. To år efter dannede de to venner White Dice med egne sange inspireret af XTC og Squeeze, og i 1981 dannede de det mere funky Freak Party. Da Marr året efter fandt Morrissey, var det naturligt at tilkalde Rourke. Fyret af Morrissey The Smiths var født, og resten er rockhistorie på godt og ondt. Bandet var en sensation med dedikerede fans og anmeldere nede på knæ, men Rourke blev afhængig af heroin, og det var uholdbart. Ifølge bassisten selv fandt han en morgen en lap papir under sin bils vinduesviskere: ”Andy, you have left The Smiths. Goodbye. Good luck. Morrissey”. Andy Rourke blev endda arresteret for at besidde heroin, men der gik kun få dage, før han var tilbage i The Smiths. Efter The Smiths’ opløsning spillede Rourke på to af Morrisseys hitsingler; "åØåThe Last Of The Famous International Playboys" i 1988 og "Interesting Drug" i 1989, og han skrev melodierne til ”Get Off The Stage”, ”Girl Least Likely To” og ”Yes, I Am Blind” til ham. Godt arbejde, men siden har der været kold luft mellem Rourke og Morrissey efter en retslig strid om royalties for millioner af kroner. DJ Siden The Smiths har Andy Rourke ikke sat dybe spor i rockhistorien. Han spillede på Sinead O’Connors gennembrudsalbum ”I Do Not Want What I Haven’t Got” i 1990, og med på cv’et er også samarbejde med The Pretenders, Adult Net, Vinny Peculiar, Badly Drawn Boy og Aziz Ibrahim, hvorimod han røg ud af Killing Joke efter få dage. Hvis man er heldig, kan man høre ham som DJ – ofte sammen med Smiths-trommeslageren Mike Joyce. Han vil dog altid blive bedst husket som ”ham bassisten fra The Smiths”, hvilket jo er lidt af en bedrift! Andy Rourke har sin egen hjemmeside: http://www.andyrourke.info/ Hårdtslående Joyce
Ligesom de andre medlemmer var han født i Manchester af irske forældre. Joyce har fortalt, at han som barn og ung mand trommede på gryder og alt muligt andet. Men han besluttede først at blive musiker, da han som 14-årig så og hørte John Maher tromme i Joyces lokale favoritband The Buzzcocks. Joyce spillede i punkbandet The Hoax, som gav en række koncerter i 1979/80 og derefter i det irske band Victim, der begge udgav et par oversete singler og demoer. Han har fortalt, at han havde spist nogle lidt for sjove svampe, lige før han gik til optagelsesprøve i The Smiths. Han bestod alligevel. Sinead og Rotten Joyce traf ikke store beslutninger i The Smiths. For eksempel fortæller han, at han engang fik titlen på gruppens næste album at vide, ved at Morrissey blot stak ham en seddel, hvor der stod ”Meat Is Murder”. Det var ikke et oplæg til debat. Efter The Smiths spillede han på to af Morrisseys hitsingler; "The Last Of The Famous International Playboys" i 1988 og "Interesting Drug" i 1989. Derefter var samarbejdet slut. Joyce mente modsat Marr og Morrissey, at han var berettiget til 25 procent af Smiths-indtægterne bortset fra pengene for sangskrivning. Det gav en årelang juridisk strid, som Mike Joyce vandt ved en retssag i 1996. I dag er der kulde mellem Morrissey og trommeslageren. Det betyder ikke, at Joyce har mistet modet på at arbejde sammen med stærke og skæve personligheder. Kort efter opløsningen var han og Rourke med på den poetiske og provokerende Sinead O'Connors verdensturné. Senere har han rørt i gryderne for den egocentriske Julian Cope (ex-Teardrop Explodes) på albummet ”Peggy Suicide” og på turné med Public Image Limited - ledet af den aggressive og sarkastiske John Lydon (tidligere Johnny Rotten) fra punk-legenden Sex Pistols. Drømmejob En drøm gik i opfyldelse, da han blev inviteret på verdensturné med sit favoritband, det gendannede The Buzzcocks, med hvem han også indspillede en single. Han tog et stilmæssigt spring og indspillede en sang med soulmusikeren P.P. Arnold i 1995, og fra 1996 til 1998 nød Pete Wylie (tidligere The Mighty Wah) godt af hans kunnen. Siden har han været DJ og spillet sammen med vennen Andy Rourke, Først på et album med solisten Aziz, som Joyce stadig spiller med, og i 2001 slog de to pjalterne sammen med Paul "Bonehead" Arthurs (tidligere Oasis-guitarist) i bandet Moondog One. Vennerne har også bakket den sære, men talentfulde Manchester-sanger Vinny Peculiar op. Mike Joyce har sin egen hjemmeside: www.mikejoyce.com Hvem er ham den femte?
Han havde smagt en lille smule stjernestatus med det poppede guitarband Bluebells, som storhittede med ”Young At Heart” to år før, samt i Colourfield og Aztec Camera med stortalentet Roddy Frame i front. Men det kunne slet ikke sammenlignes med The Smiths. Gruppens fans var mildest skrevet fanatiske, pressen fulgte hvert et skridt, og internt var alt nærmest kaos. Craig Gannon fyldte 21 år under en turné. De gamle Smiths-medlemmer skulle nok sørge for, at det ikke gik stille af, så de fik ham til at drikke 21 genstande på kort tid. Du vil gerne være med i hulen, ik’ Mulle? Resultatet var, at han senere brækkede sig overalt på hotelværelset, så der måtte indkaldes et særligt rengøringshold. The Smiths gendannet - næsten Heller ikke musikalsk var det lutter lagkage. Ikke fordi Craig Gannon ikke er dygtig, men reelt var der ikke brug for ham, og efter kort tid vendte Andy Rourke tilbage. Gannon blev i stedet bandets ”rytmeguitarist” og kunne ikke undgå at blegne, men sørger dog for ekstra fylde i lyden live, hvilket kan høres på livealbummet ”Rank”. Og Morrissey havde åbenbart respekt for hans evner. I december 1988, efter bandets opløsning, blev Morrissey ved en unik koncert i Wolverhampton bakket op af Rourke, Joyce og Gannon. Fire femtedele The Smiths... Sangeren brugte også Gannon på soloskiverne ”Interesting Drug” og ”Last Of The Famous International Playboys” i 1989. Lav profil Men Morrissey havde behov for en guitarist, der kunne skrive melodier, og det er ikke Gannons stærke side. Samme år sagsøgte han Marr og Morrissey for at få en større bid af royalty-kagen, og efter en fem år lang retssag fik han 48.000 pund mere. Craig Gannon har også spillet med Vinny Peculiar, The Blue Orchids og Adult Net sammen med Andy Rourke og Mike Joyce. Desuden har han været med på to albums med Terry Hall (tidligere The Specials), men de senere år har der været stille om guitaristen, der blot er en parentes i rockhistorien. Men i det mindste en parentes i The Smiths…
|
|||
Ligesom bandets andre medlemmer var han født i Manchester af irske forældre. Han beskrives som en meget genert dreng, som mest holdt sig for sig selv og tog stoffer i en tidlig alder. I 1973 mødte han Johnny Marr på den katolske skole St. Augustines Grammar, og de blev venner et par år efter.
Han kom fra punken og var med til at give The Smiths kant. Ikke mange fremhæver Mike Joyce, når de taler om The Smiths, men anmeldere har kaldt bandets rytmesektion for en af verdens bedste. Samspillet med bassisten Andy Rourke i ikke mindst ”How Soon Is Now?” aftvinger dyb respekt. Det bør han også huskes for nu, hvor man stener ham som en grådig mand, der sagsøgte Marr og Morrissey.
Pludselig var Craig Gannon medlem af The Smiths! I 1986 blev bassisten Andy Rourke fyret på grund af druk, og det banede vejen for den unge brite. Inden året var omme, blev Gannon skubbet ud af reden igen, og han er formentlig stadig en smule forpjusket.